Interview med Charlotte Fischer!
Charlotte Fischer er forfatteren til Sjælevandreren 1 – Diali (anmeldelsen af bogen kan læses på min Instagram: @boganmelderen). Her kan du opdage nye ting om Charlotte og om bogen – og læse en masse fun facts, du ikke kendte til.




1.     Hvis Sjælevandrer skulle beskrives med maks. 5 ord, hvilke ord ville det så være?
Dyster, kærlighed, mørke, overlevelse, dystopi.

2.     Er nogle af dine personer baseret på dig selv eller en du kender? Hvis ja: Hvem og hvordan?
Jeg tror bestemt, at Dahlia har sider af mig selv. Jeg kan sagtens genkende hendes mildhed og naivitet. Hendes længsel for, ikke at være alene, men blive elsket og guidet. At have en klippe at støtte sig til, i svære situationer.
Cawi har været med mig siden jeg var teenager. Dengang skrev jeg historier om en høj, muskuløs, lyshåret kriger. Han elskede en kvinde, højere end livet. Men det var ikke let, at være sammen med hende. Han havde ikke et navn, og historierne blev aldrig færdige. Men jeg ved, at det var Cawi. Hans specielle evner kommer måske fra en mand jeg kender. Han har evner, som vi andre ikke forstår.  Jeg er fascineret af hans dybe indsigt. Han fornemmer og kan se ting som ”vi dødelige” ikke kan.

3.     Hvor fik du inspiration til personernes udseende?
Cawi stammer som sagt fra da jeg var teenager, og selv dengang stod hans udseende tydeligt for mig – det lyse hår, højden, musklerne.
Dahlia derimod har ikke været med mig i så lang tid. Men der er en grund til hendes lyse, krøllede hår: Sådan noget har jeg altid gerne villet have selv.

4.     Hvor kommer navnene i bogen fra?
Alle navnene i bogen kommer fra personerne selv. Det er nærmest, som om de skriver sig selv frem – både dem og deres historie faktisk. Jeg skal bare skrive det ned og fortælle det videre.

5.     Hvem af dine personer vil du helst møde? Hvad ville I lave?
Selvom jeg kender Cawi ind og ud, så ville jeg ønske, at han stod lyslevende foran mig. Se hvor høj han i virkeligheden er, hans azurblå øjne, de lange bløde øjenvipper og hans stritører. Jeg er sikker på, at mine beskrivelser af ham, ikke gør ham ret. Han ville være fuldstændig magisk i virkeligheden.
Hvad ville jeg lave med ham? En del af mig ville kaste mig i hans arme. Den anden del af mig, ville rende skrigene bort fra ham, for han er bestemt farligt bekendtskab.
Men hvis jeg skulle lave noget med ham, ville jeg ikke have noget imod at sidde bag ham, på den hvide hest på ranchen, imens han fortæller historier om Roneoak og Sjælevandrerne.

6.     Hvilken person fra en anden bog, kunne du godt tænke dig at have med i Sjælevandrer?
Det var nok det spørgsmål, som jeg brugte længst tid på. Jeg har nemlig ikke læst en bog, siden jeg var stor teenager. Jeg skulle derfor, tænke langt tilbage. Jeg kom frem til, at Gaston fra Skønheden og Udyret, ville falde ganske godt i spænd med Cawi. De har begge lidt arrogance, narcissisme og en tilpas portion guddommelig selvfølelse. De to ville hygge sig med at kigge på piger, blære sig og skyde nogle dyr.
Ud over det, vil jeg snyde lidt med spørgsmålet. For der er nemlig en person, som jeg brænder efter at få med i Sjælevandrer serien. Uden at afsløre for meget, kan jeg sige, at han er høj. Som Cawi siger ”Han var den første person, jeg kunne se direkte i øjnene, uden at slå blikket ned.” Han er spændende og vil overraske en del læsere. Og så kommer han til at spille en stor rolle for Cawi og hans familie.

7.     Hvordan fik du ideen til de elektriske storme, som er med i Sjælevandrer?
Jeg arbejdede på Københavns Universitet, hvor nogle af mine kolleger arbejdede med bl.a. miljø og klima. Vi kom til at snakke om, hvordan vores verden ville klare det, hvis det regnede konstant – så meget så man aldrig så solen. Ville vi kunne overleve? Vores afgrøder ville jo drukne, kunne vi finde et alternativ? Og sådan opstod ideen langsomt – mens jeg fik lyst til at undersøge og udfordre det emne.

8.     Har du andre projekter i gang?
Nej, lige nu skriver jeg på Sjælevandrer-serien. Den vil frem, den vil høres, og jeg kan ikke lægge den fra mig!

9.     Hvad er det bedste skriveslik?
Eftersom Sjælevandrer er skrevet i mange sene aften og nattetimer, må kaffe stå højest på listen. Men lakridser er en god følgesvend.


10.  Hvad var det mærkeligste du fandt ud af i skriveprocessen?
Helt klart at sidde og overhøre en dialog mellem to personer, som kun er til stede inde i mit eget hoved. At de fortæller alting fuldstændig ukronologisk, gør det ikke bedre. Jeg er ikke den slags forfatter, som gennemtænker et plot og skriver noter i bunkevis. Jeg sætter mig ikke ned og tænker ”hvad skal der nu ske” eller opbygger personers karakterer. Mine personer fortæller mig alting selv, og jeg kan ikke ændre det.

11.  Hvilket ord havde du ikke regnet med, at du skulle bruge i Sjælevandrer?
Jeg må indrømme, at ordet ”fuck” er en betydelig del af Cawis ordforråd. Cawi har fået en kærlig løftet pegefinger fra redaktøren om, at ”tone ned”.

12.  Hvornår udkommer næste bog i serien?
Der er ikke en fast dato endnu, men det bliver på et tidspunkt i 2018.




Fun facts om Sjælevandrer
  • Ved du hvem, der har tegnet træet på ryggen af Sjælevandrer 1? Jeps, det er Charlotte selv.
  • Charlotte beskriver gentagne gange, hvordan Cawis øre er spidst på toppen. Den detalje var blevet overset på skitsen til forsiden – hvilket straks blev opdaget. Men… Af en eller anden grund slap den igen forbi, så det først blev rettet i allersidste øjeblik!
  •  Der gik 89 dage fra manuskriptet blev optaget til udgivelsen – kun 89!!!
  • Forsiden er udelukkende designet ud fra Charlottes ideer.
  •   … BORTSET fra farven. For lilla er nemlig Charlottes hadefarve – et absolut no-go – men da hun først så den, besluttede hun alligevel at beholde den. Egentlig var det planen, at den skulle have været meget mørkere, og Charlotte havde ingen ide om, at de arbejdede med lilla, før hun så det første forslag.
  •  Det er ikke helt sikkert, hvordan næste bog kommer til at se ud, men der bliver leget lidt med sort, grå og isblå.
  • I toeren får du svar på, hvorfor Cawi har sin tatovering.
  • OG du får mere at vide om sjælevandrerne…
  • Der er en deleted scene i Sjælevandrer, som involverer Cawi splitternøgen, tequila og en bedstemor… 

Der er en hjemmeside på vej til Sjælevandrer, og det skal nok blive så spændende – følg med hos forfatteren:
Instagram: @charlottefischerforfatter
 Og Facebook: Charlotte Fischer
- så skal hun nok holde jer opdateret



Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Anmeldelse af "Blå Engel"